Baggrundshistorie

Jeg har altid elsket at være ude i naturen og brugte en stor del af min barndom som spejder af netop den grund. Men som jeg blev ældre og livet tog over, gled naturlivet i baggrunden og blev mere til noget der hørte til en sjælden gang imellem.

I sommeren 2019 får jeg en dag overanstrengt min ankel ret slemt. Jeg bruger meget lang tid på at skifte mellem at give den total hvilke og prøve med små gå ture. Tanken er at bygge anklens styrke op stille og roligt til at kunne gå længere ture. Og er var her at mit ønske om at gå The North sea trail (NST) for alvor opstår. Men der bliver ved med at være problemer med anklen og jeg når aldrig over 3000 skridt på en dag før jeg er i store smerter - og ofte må ligge brak flere dage efter.

I november 2019 har jeg erkendt, at det ikke lader til at blive bedre med min ankel. Mine dage hele tiden skal planlægges i forhold til hvor meget jeg skal gå, for det kræver ofte 1-3 dage bagefter for at restituere. Derfor tager jeg nu til lægen, der sender mig videre til ortopædkirurgisk afdeling. Ortopædkirugen her mener der er nogle bløddele i min fod der er blevet klemt meget og længe fordi jeg har tendens til platfod, hvorfor han giver mig et indlæg jeg skal gå med.

I januar 2020  starter jeg nyt job som lærer. Et job hvor jeg går og står virkelig meget, hvilket hurtigt fører til at jeg igen får overanstrengt, denne gang begge ankler. Jeg bliver deltids sygemeldt for en periode og lægen henviser (endelig) til fysioterapi. Det går langsomt, men fremad. Jeg får styr på min balance og får generelt en del styrke tilbage i anklerne. Det betyder, at det ikke længere er smertefuldt at gå på arbejde. Men udenfor arbejdstid har jeg ingen energi til andet.

I slutningen af september bliver jeg sygemeldt fra job i fire uger pga. depression. Dette gør at jeg nu har brug for gåture og at komme ud i naturen for at finde ro. Derfor begynder jeg nu at gå små ture ved stranden, og nyder det selvom det blot er små bitte ture. En dag har jeg pludselig gået omkring 3 km - længere end jeg har kunne i over et år! Jeg har fundet glæden ved at komme ud og gå i naturen igen og  drømmen om NST opstår nu igen.

Målet er nu at træne op til at tage NST i et stræk - men med mange små delmål undervejs.

Der er lang vej til målet - det er jeg ikke blind for. Men jeg tager det i mit tempo og fortsætter med at gå - både alene og med børnene. Det jeg vil med denne blog er at tage dig med på min rejse og dele mine erfaringer undervejs.

- Julie